Klangkammeret Randers Bibliotek

I mellemkrigsårene drejer en direktørsøn på radioknapperne i forstadsvillaen. Musik fra fjerne kortbølgesenderne åbenbarer, at der er en verden fyldt af anderledes musik derude. Resten er (en forrygende god) musikhistorie!

Den fortælling, som jeg tager hul på med dette 13. afsnit af Klangkammeret, skulle selvfølgelig have været publiceret sidste år, som var 100-året for Poul Rovsing Olsens fødsel. Jeg var bare ikke klar over, at han fandtes, og jeg tror, at det siger en del om Randers' temmelig undereksponerede, men yderst musikalske bysbarn fra sidste

Til gengæld fik jeg chancen for at være dobbelttydig-karl-smart og kalde episoden noget med "101" - både som reference til årene, der er gået siden hans fødsel i 1922, og som antydning af at dette er "Rovsing Olsen for begyndere", ligesom f.eks. "Psychology 101" ville være en introduktion til den menneskelige psyke i den engelsksprogede undervisningsverden.

Og tag ikke fejl af, hvem begynderen er, for min læringskurve har bestemt været til at tage og føle på her. Faktisk fremstår Poul Rovsing Olsens musik mig stadig gådefuld og mærkelig, men jeg har grebet chancen for, at prøve at komme i dybden med ham. Først ved at kigge biografisk på hans liv her i afsnit 13, og i de kommende afsnit vil jeg gå i kødet på hans musik. Heldigvis i selskab med mere end kompetente folk, som jeg glæder mig til at præsentere jer for.

Der er rigeligt at gå om bord i, og lidt af hvert at dykke ned i når musikken spiller. Jeg åndede faktisk et lettelsens suk, da en af mine hjælpere sagde, at et af kendetegnene ved Poul Rovsing Olsens stil var, at han ikke havde nogen stil. 
Ikke så sært i så fald, at mine forsøg på at famle mig frem med mine let rustne akademisk-analytiske værktøjer har det med at komme til kort i sagen her, men nogle gange ligger det dragende faktisk osse i det gådefulde. Noget som man næsten føler, at man forstår. Noget, der giver lige tilpas med modstand til, at irritationen aldrig får helt bugt med nysgerrigheden, når man prøver at få det til at åbne sig. 
Jeg skylder en stor tak til Poul Rovsing Olsens enke, Louise Lerche, der bød mig indenfor i sit hjem, viste rundt i både rum og minder og beredvilligt svarede på mine spørgsmål om ham! Osse stor tak til Rovsing Olsens gamle arbejdsplads, Dansk Folkemindesamling, der velvilligt stillede nogle af hans feltoptagelser fra den arabiske verden til rådighed.

Musikken, jeg brugte undervejs i denne episode var:
Poul Rovsing Olsen: Partita for cello, op. 75 med Gert von Bülow som solistPoul Rovsing Olsen: "Randers, en film om en provinskøbstad", op. 22 med Randers Byorkester og navnkundige Aksel Dahlerup på speakCarl Nielsen: udtog af "Maskerade“ med Randers Byorkester på Randers Rebslaaeris eget pladeselskabPoul Rovsing Olsen: "Heden" med tekst af St. St. Blicher fra Sange for store og små, op. 37 med Steffen Bruun på vokal og Kristoffer Nyholm Hyldig ved klaveretPoul Rovsing Olsen: "A Dream i Violet", op. 85 med Helge, Anette og Jonathan Slaattosamt en række eksempler undervejs på lyden af perlefiskernes arbejdssange, som de lød i Bahrain i 1960'erne og 1970'erne
God lyttelyst!
/Mik 

Hvad kan 2200 kartonomslag og en anekdote om Tivoli lære os om, hvordan et orkester og dets chef fungerer? Ikke så lidt, faktisk. Mød David Riddell, og kom med ind i musikkens langtidshukommelse på toppen af en bakke i Randers.
I denne episode af Klangkammeret har jeg stillet mig selv den opgave at tage ud og stille dumme spørgsmål - på en kvalificeret måde og i en god sags tjeneste.
En af grundene til, at klassisk musik kan fremstå utilgængelig, hvis man ikke tilhører kernepublikummet, er indforståetheden og den højtidelighed, der i værste fald omgiver den. Da jeg i sin tid begyndte at lave podcasten, var målet netop at arbejde med den entrebarriere, at afmystificere genren og se, om det kunne gøre en forskel at sætte måske lidt mere jordnære ord på, hvad den rummer. Jeg kan dog også konstatere, at der kan være ret kort vej til at blive forfængelig og selv falde i indforståetheds-fælden. Derfor prøver jeg at gå til stoffet fra en lidt anden side denne gang.
Indtil nu har indsatsen rettet sig mod komponister og værker, men i en vaskeægte ud-af-huset-oplevelse opsøger jeg i episode 12 et menneske, der kan give mig gode svar vedrørende en helt central ting i den klassiske musik, nemlig noderne. I min mere aktive tid som rockmusiker betragtede jeg dem altid med skepsis, fordi de “bare var papir”, og fordi de på samme tid udstrålede noget bureaukratisk nidkært og noget ophøjet, helligt relikvie-agtigt.
Randers Kammerorkesters chef, David Riddell, bød heldigvis gerne indenfor i nodearkivet og gjorde mig klogere på sagen. Oven på min snak med ham kan man måske opsummerende sige, at 
jeg havde fuldstændig ret i det med det bureaukratiske, men at jeg lever meget bedre med den side af sagen nu, hvor jeg har fået nuancerne med, ogder godt kunne være noget om, at noderne kan få tillagt et niveau af besjæling, når bølgerne går højt. Det er blandt andet også det, der muliggør, at jeg kan gå til dem med en historiefortællende tilgang, der virker.Det synes jeg faktisk er et fint udbytte af sådan et besøg, men jeg blev i det hele taget meget klogere på, hvordan et klassisk orkester fungerer i 2023 - også når scenelyset er slukket og der “bare” forberedes koncerter eller på anden måde afvikles daglig drift.
Tak til David for at tage sig tid til at svare på “dumme” spørgsmål, der gjorde mig meget klogere. Jeg håber at udbyttet kan være sammenligneligt ude ved højttalerne. Randers Kammerorkester leverer musik af høj, høj standard, og deres koncerter er absolut et besøg værd. Få overblikket på deres hjemmeside eller på deres Facebookside.
Episodens forsidebillede viser resultatet af danske nazisters brandattentat mod Tivoli i København den 25. juni 1944, hvor flammerne bl.a. fik fat i Koncertsalens nodearkiv. Billedet stammer fra Frihedsmuseets fotoarkiv, fotograf ukendt.
Musikken i episoden er fjerde sats af Gustav Helsteds strygekvartet (1917), som den lyder på Randers Kammerorkesters indspilning af Helsteds kammermusik, udgivet på Dacapo Records i 2016.  Derudover er det som altid anslaget fra Claude Debussys "Voiles", der starter podcasten.
God lyttelyst!
/Mik 

Da det kom til stykket fik jeg aldrig rigtig sagt noget i afsnit 10 om, hvorfor proto-rockstjernen Franz Liszt smadrede så mange flygler. Det gør jeg her!

Tumult og optøjer, dødsdrift og smadrede klaverer. Heller ikke i 1800-tallet var det barnemad at være musikidol! Bare spørg Franz Liszt...

Isolation begynder i hjemmet! Vidunderbarnet Rued Langgaard legede ikke med de andre - og sådan var det faktisk gennem hele hans liv. Til gengæld havde han en højere mission, og en del af den kunst der kom ud af det pegede steder hen, hvor verden aldrig havde været før.

Arnold Schönberg og Wien omkring år 1900: samme position på jordkloden - og så alligevel på hver sin planet. Det er svært at sige, hvilken af parterne, der var mest i kontakt med virkeligheden, men musikken og perioden er fantastisk spændende!!